Forfest 28/8

Vi holder forfest for frivillige, sponsorer og interesserede ryttere fredag den 28/8 kl 18 på Ørsteds Pavillonen i Rudkøbing.

 

Vi får middag med drikkevarer og hygger, inden Per Bausager holder oplæg.

 

Per Bausager oplevede som professionel cykelrytter at cykle med og mod bl.a. Eddy Merckx, Bernard Hinault og Fransesco Moser.

 

Pers fortællinger og røverhistorier er underholdende, lærerige og bemærkelsesværdige.

 

Per Bausager var med til 7 VM, alle Grand Tours, mange af klassikerne og var  hjælperytter for Giovanni Battaglin, som i 1981 vandt både Giro’en og Vueltaen.

 

I 1981 sluttede Vueltaen tre dage før starten på Giroen – så man tog lige seks uger i træk!

 

Per Bausager er en levende og skarp fortæller og er forfatter og medforfatter til flere bøger om cykling.

 

Pers bog om Mads Pedersen “Mads P – væddeløber og verdensmester” er fantastisk læsning.

 

Per Bausager er analytiker og skribent for Danmarks førende medie for cykelsporten Feltet.dk

 

Man kan under “Kontakt” reservere plads til middagen. Pris for mad, fri bar og foredrag er kun 295 kr.

Følg os på Facebook, iNSTAGRAM OG yOUTUBE